Viden og tænkning inddelt i forskellige niveauer

Hos C-Value® kan vi godt lide at sætte tingene i struktur og dermed gøre det lettere for virksomheden, at blive mere effektiv. Valget af øget viden hos den enkelte medarbejder, kan enten ske tilfældigt eller være en systematisk proces, der følger en strategi for vidensniveauet i virksomheden. Hvordan kan viden og tænkning grupperes for virksomheden og, at der dermed kan laves en kompetence Gap-analyse?

Vi bruger Blooms Taksonomi til vores certificering og karaktergivning til vores uddannelser:

1. Kendskab: Man kan huske og kende ord og metodikker som Six Sigma, LEAN, TPM og begrebet Projektledelse (karakter 02) (White Belt niveau)
2. Forståelse: Man kan deltage i effektiviseringsprojektgrupper og arbejde med enkelte f.eks. Six Sigma værktøjer, dog uden at gennemskue hele DMAIC-projekthjulet (karakter 4) (Yellow Belt niveau)
3. Anvendelse: Man kan være effektiviseringsprojektleder og anvende værktøjerne til PDCA, 8D, A3 eller DMAIC, oftest lokalt (karakter 7) (Green Belt niveau)
4. Analyse: Man kan være effektiviseringsprojektleder og anvende værktøjerne afdelingsvis, samt foretage analyser af hvilke værktøjer der bør anvendes i effektiviseringsprojektet og konkludere på resultaterne (karakter 7-10) (Green Belt niveau)
5. Syntese: Man kan sammenligne værktøjer på tværs indenfor f.eks. Six Sigma, LEAN, TPM og Projektledelse og designe nyt, eller sætte rækkefølgen sammen på ny (karakter 10) (Black Belt niveau)
6. Vurdere: Man kan undervise og indføre værktøjerne som koncept i en organisation (karakter 12) (Black Belt niveau)

Vi har valgt at alle vores uddannelser indenfor Six Sigma, LEAN, TPM og Projektledelse er opdelt i bæltefarverne: White, Yellow, Green og Black, for at lette forståelsen for virksomhedens behov samt gennemskue hvilket læringsniveau medarbejderen kommer retur med.

Torben Kjær Madsen, CEO ǀ Effektiviseringstræner, C-Value®

Amerikaneren Benjamin Samuel Bloom

(1913-1999) udarbejdede i 1950'erne modellen til at konkretisere vidensniveauet. De 6 trin som han kategoriserede, skal forstås kronologisk gående fra det faktuelle til det meget abstrakte. Modellen er bygget op, så første niveau skal mestres, før næste niveau kan påbegyndes. Det var den første model til at opdele viden og var indtil 1981 en af de mest betydningsfulde modeller. 

Gruppering af Blooms Taksonomi

Blooms Taksonomi kan inddeles i kvalifikationer (Kendskab og Forståelse); kompetencer (Anvendelse og Analyse); kreativitet (Syntese og Vurdere). Dermed en opdeling i teori, anvendelse og udforskning.

En simplificering af opdelingen er, at de første 3 trin udgør noget faktuelt (det kendte): Medarbejderen kan måle og veje om viden er tilstede. Mens de sidste 3 trin er et udtryk for dybdeforståelse, som gør medarbejderen i stand til at opstille – være kreativ og selv fremstille modeller. Altså det mere abstrakte (ukendte), som tager udgangspunkt i en grundlæggende viden.

Denne opdeling er base for de fleste karakterskalaer. Dog er den nyeste 7 trin karakterskala baseret på SOLO Taksonomi.

Blooms Taksonomi kontra SOLO Taksonomi

SOLO Taksonomi står for Structure of the Observed Learning Outcome. Modellen bygger på elementer af viden. Jo flere elementer af viden du kan kombinere, jo højere niveau på SOLO Taksonomien.

• 1.Det ikke-strukturelle niveau: Mange fakta men man kan ikke binde det sammen (karakter 02)
• 2.Det enkelte-strukturelle niveau: Flere sammenhænge og logik men man har ingen dybdeforståelse (karakter 4)
• 3.Det fler-strukturelle niveau: Mange sammenhænge men man kan ikke se den overordnede sammenhæng (karakter 7)
• 4.Det relationelle niveau: Man kan se sammenhænge og den overordnede sammenhæng (karakter 10)
• 5.Det udvidede abstrakte niveau: Man kan generalisere, perspektivere og se viden i andre sammenhænge (karakter 12)

Eksempel på SOLO Taksonomi

1. Du ved hvad LEAN 5S er, men kan ikke gennemføre alle 5 S'er i sammenhæng
2. Du kan udføre de enkelte S'er, men kan ikke forstå helt hvad værktøjet skal bruges til
3. Du kan lave en LEAN 5S undersøgelse af din egen arbejdsplads, indføre det og se forskel på før og efter. Men kender ikke effekten på hvordan det hjælper din virksomhed.
4. Du kan gennemføre LEAN 5S, lave intern audit samt kan konkludere og lave handlingsplan for yderligere tiltag. Du kender værdien af LEAN 5S i forhold til strategien i din virksomhed
5. Du kan sætte LEAN 5S i perspektiv og se hvordan værktøjet kan hjælpe, ved en optegning af et spaghettidiagram. Du kan analysere hvilke fejlkilder der er ved værktøjet og hvordan de kan afhjælpes