Hvorfor TPM

Værktøjerne til at effektivisere enhver organisation     

Gennem mange år har der været arbejdet med og på at blive mere effektiv. De få gange verden har set opfindelser, som har skabt kvantespring af forbedringer, ja der har frygten stået malet i panden på mange mennesker. For 140 år siden var der stor strejke, da de første maskiner afløste manuelt arbejde. Medarbejderne på fabrikker var sikker på, at de fleste ville blive fyret. I 1980’erne frygtede alle deres job, da kontor automaserede maskiner (computer) kom også afløste hulkort m.m.

Nu frygter vi kunstig intelligens.

Men det er ikke de få store opfindelser, som har skabe de samlede forbedringer. Det er de mange løbende små forbedringer. De der ikke koster noget og som alle kan være fælles om at skabe.

Japan er et lille land som altid har stået i skyggen af storebror Kina. Desuden blev de industrimæssigt klemt af USA. Derfor opstod der et behov for at blive bedre. Og for 100 år siden, blev flere effektiviseringsbegreber og værktøjer defineret af Japanerne.

Vi har i Vesten forsøgt og forsøger at kopier disse værktøjer

Forståelse for værktøjernes brug:

Dog har vi i vesten været langsomme til at forstå kulturen og meningen med hvordan disse værktøjer skal bruges. Tænk bare på:

• TPS, som ofte bliver oversat til Toyota Production System. Der er ligefrem skrevet bøger. Som er blevet tolket som en ledelsesfilosofi. Oppefra og ned i en organisation. Altså at ledere og eksperter skal komme og analysere og finde løsninger på alt. Men få ved, at TPS står for Thinking People system. Altså at Japanernes tilgang er, at det er medarbejderne som skal lære værktøjerne at kende og drive forbedringerne.
• TPM, som Japanerne skabte i år 1924, er også blevet ”oversat” af vesten til at være at vi skal have pålidelige og stabile maskiner og at det primært er vedligeholdelsesafdelingen som driver dette. Igen har vi ikke forstået kulturen og meningen med dette. TPM står for Total Productive Maintaince. Total for at det gælder vedligeholdelse af mennesker, metoder, miljø, mål, materialer og maskiner. Det handler om hele virksomheden.
• Lean Kultur, er ofte noget som produktionsvirksomheder har taget ind. Flere steder er der få eller flere lean eksperter eller CI-managers. Dette er igen en fejl opfattelse af vesten. For Japanerne er en LEAN Kultur, en Kaizen kultur. Alle i virksomheden arbejder med løbende at gøre tingene bedre.
• Motorola skabte Six Sigma. De var de første til at introducere bælter som udtryk for kompetenceniveauer i six sigma. Igen har vesten misforstået amerikanerne. Six Sigma bygger på team arbejde og at alle er involveret. Ja, fokus er på variation i processerne, men involvering sker bredt. Alle skal have viden og kendskab til hvad Six Sigma er

Det interessante er også at, vi i den nordlige del af verden, har prioriteret LEAN først. Jeg møder ofte, ”Jamen det kom jo først og det er for alle”. Lean begrebet er det nyeste – opfundet af 2 forfattere i 1992. Næst efter Lean bliver SIx Sigma valgt til. Få har fokus på TPM.

Derfor er TPM vigtig:

Tager vi til USA, Asien eller blot syd for Hamburg, så er TPM det mest udbredte. Det er der en rigtig god grund til.

I alle kvalitetshuse og modeller, her er vist et par stykker, der består fundamentet i ”husene” af standarder og stabilitet. Normalt bygger vi et hus fra bunden.

Det betyder at grundlaget for alle forbedringer er, at vi har stabilitet og standard processer. Hvilket værktøj bruges så til dette? Ja, rigtig gættet. Det er TPM. Som rigtig brugt indeholder både LEAN og Six Sigma værktøjer.

TPM handler om at få stabiliseret og standardiseret processerne, menneskerne, maskinerne, materialerne, arbejdsmiljøet og målene. Altså at vi har pålidelighed og forudsigelse af hvordan vores virksomhed arbejder.

Det din virksomhed har brug for:

Derefter kan vi blive 100 meter mester i LEAN og Six Sigma. Eller få kompetence løftet vores virksomhed, så alle 3 værktøjskasser er implementeret.

Netop kombinationen af at arbejde med at skabe stabilitet/pålidelighed (TPM) – Flow/reducere gennemløbstider (Lean) og Kvalitet/reducere variationer (Six Sigma), er den perfekte tilgang. Du kan være helt sikker på at er du udfordret på et af områderne, så findes de andre 2.

Japanerne kalder det for MURI – MUDA – MURA.

Six Sigma og dermed Motorola var de første til at indføre bælte niveauer. Siden har dette bredt sig til Lean. Dette med de samme bælter.

Bælterne er bygget op omkring Blooms taksonomi. Bloom var den første som niveau inddelte læring. Han delte det op i Kvalifikationer (kendskab – forståelse); Kompetencer (anvende – analyse) og Kreativitet (design – undervise). Bælterne er White (Kendskab); Yellow (forståelse – anvende); Green (anvende – analyse) og Black (design – undervise).

En virksomhed som ønsker en løbende forbedringskultur bør have 100 % med White Belt; 30 % med Yellow belt; 10 % med Green Belt og 1 % med Black Belt

Vi har gjort det lettere at implementere TPM. Vi tilbyder TPM i alle 4 bælte niveauer. Desuden er vores undervisning bygget op, så alle i en virksomhed kan bruge TPM i deres afdeling.

Torben Kjær Madsen