Skip to Content

Vores Specialister

Torben Kjær Madsen, CEO

Torben er en af de mest erfarne undervisere inden for LEAN, Six Sigma, TPM og Road to Value. Med en baggrund som Six Sigma Master Black Belt og mere end 30 års erfaring fra både private og offentlige virksomheder, formår han at levere praktiske løsninger, der skaber dokumenterede resultater.

Han har arbejdet med organisationer som SKY-LIGHT, Danish Crown og Billund Aquaculture, hvor han har været en central figur i både undervisning og gennemførelse af forandringsprojekter.

Kunder fremhæver Torbens evne til at kombinere faglig dybde med menneskelig indsigt, hvilket gør ham til en unik facilitator. Han møder mennesker der, hvor de er, og inspirerer dem til at tage aktiv del i forandringsprocessen.

Hold undervisning inden for:

LEAN Six Sigma TPM Ledelse & Forandring ESG Rapportering Bæredygtig Forretning Virksomheds Transformation Strategi Facilitering SPC Datafangst & Validering ​​​ 

Suni Vatnhamar, Konsulent

Suni Vatnhamar er en professionel og erfaren forretningskonsulent med speciale i TPM og RCM. Med en baggrund som håndværker og en imponerende karriere på topposter i internationale virksomheder, kombinerer Suni praktisk indsigt med strategisk overblik. Han er uddannet produktionsingeniør og har en MBA i strategiudvikling.

Med mere end 20 års erfaring som transformationsleder i globale organisationer har Suni arbejdet med at udvikle og implementere løsninger inden for Lean Manufacturing, Six Sigma, TPM, RCM og vedligeholdelsesoptimering. Hans ekspertise spænder bredt fra strategisk planlægning og driftsstyring til coaching og samarbejde på C-niveau.

Suni er kendt for sin evne til at skabe konsensus blandt ledelsesteams og interessenter, hvilket fremmer gennemsigtighed og driver positive forandringer. Han trives i udfordrende miljøer og har gentagne gange bevist sin evne til at levere resultater gennem målrettet strategisk implementering og ledelse af store projekter.

Hold undervisning inden for:

TPM White Belt TPM Yellow Belt TPM Green Belt TPM Black Belt

Mads Bruun Larsen, Konsulent

Mads Bruun Larsen er Six Sigma Black Belt, civilingeniør og ph.d., og underviser på højeste niveau inden for statistik, kvalitetsstyring og procesoptimering. Med mere end 10 års erfaring som konsulent i Operational Excellence har Mads ledet komplekse effektiviseringsprojekter og undervist både nationalt og internationalt i LEAN og Six Sigma.

Mads bringer ro og engagement til undervisningen, hvor han formidler komplekse statistiske værktøjer som Chi-test og Multivarians-analyse på en letforståelig måde. Hans tilgang gør statistik tilgængeligt, og kursister går fra undervisningen med AHA-oplevelser og øget selvtillid.

Til dagligt underviser Mads diplom- og civilingeniører på Syddansk Universitet (SDU), hvor han inspirerer fremtidens ingeniører med sin passion for procesoptimering og kvalitetsledelse. Med Mads som underviser er kursisterne i trygge hænder og klar til at omsætte teori til praksis.

Hold undervisning inden for:

Statistik Six Sigma Black Belt ​​​ 

Jacob Krogh, Konsulent

Jacob er en imødekommende og erfaren offentlig leder med en stærk baggrund i forandringsledelse og organisationsudvikling. Som medejer af Følgeskab har han, sammen med Torben, udviklet et nytænkende koncept, der bringer forandringsledelse ind i en moderne og tidssvarende kontekst.

Med erfaring som leder på flere niveauer i kommunale organisationer, fra projektleder til fagchef, har Jacob opbygget ekspertise inden for etablering, sammenlægning og drift af stærke faglige enheder. Han har desuden erfaring som faglig konsulent, underviser og kursusleder i en større NGO samt som selvstændig med fokus på kurser og rådgivning.

Jacobs ledelsesstil er kendetegnet ved et skarpt fokus på samarbejde på tværs af organisationer og med eksterne interessenter. Hans mål har altid været at skabe varig forandring gennem koordinerede indsatser, hvor borgere, medarbejdere og ledere inddrages aktivt i processen.

Hold undervisning inden for:

Følgeskab Forandring